Chelsea-legenden Frank Lampard er i dag skiftet til Manchester City på en aftale, der løber i det næste halve år.
Frank Lampard tog afsked med Chelsea tidligere på sommeren, hvorefter den engelske midtbanespiller skiftede til New York City på en toårig kontrakt.
Men MLS-sæsonen i USA starter først i marts måned. Derfor har 36-årige fundet en anden klub, som han kan spille for i det næste halve år.
Valget er noget overraskende faldet på Manchester City, som altså også ejer New York City.
“Fra onsdag i næste uge vil han begynde at træne med holdet, og så vil han være hos os frem til januar måned. Vi har mange kampe med Champions League, så han bliver vital for os,” fortæller Manchester Citys manager Manuel Pellegrini ifølge BBC.
Lampard står noteret for 579 Premier League-kampe på cv’et.