
Foto: Shutterstock
Chelsea har taget permanent afsked med forsvareren Bashir Humphreys, som er blevet solgt til Burnley, efter han har været udlejet til klubben.
Burnley er netop rykket op i Premier League, og det har været med Bashir Humphreys på holdet i hele sæsonen.
Den 22-årige venstreback har været lejet i Chelsea, og nu er skiftet blevet permanent.
Det meddeler Burnley på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at Humphreys nu har underskrevet en fireårig aftale.
Humphreys er glad for skiftet, der også betyder, at han ikke vender tilbage til Chelsea.
“Jeg er meget begejstret. Fra det minut jeg ankom i sommer, er jeg blevet budt velkommen med åbne arme, og jeg er virkelig glad for at være her permanent nu,” siger englænderen til Burnleys hjemmeside og tilføjer:
“Det har været et fantastisk miljø at være i. Klubben, holdet og fansene. Det er en af de bedste grupper, jeg nogensinde har været en del af,” lyder det fra Bashir Humphreys.
Forsvareren nåede to kampe for førsteholdet i Chelsea.