Chelsea har sendt 21-årige Wallace tilbage til Brasilien, hvor han skal tørne ud fra Gremio på en lejeaftale frem til sommeren 2017.
Chelsea hentede i 2013 brasilianske Wallace, men endnu har den 21-årige back ikke fået chancen på Stamford Bridge.
Han var nemlig knapt landet i London, før han blev sendt til Inter på en lejeaftale, mens han i sidste sæson røg til Vitesse og italienske Carpi.
Nu udlejes Wallace så igen, igen. Denne gang skifter han hjem til Brasilien, hvor Gremio kan nyde godt af ham helt frem til sommeren 2017.