Officielt: Chelsea udlejer Bakayoko til Milan

0
Officielt: Chelsea udlejer Bakayoko til Milan

Foto: Unisport

Chelsea har tirsdag udlejet midtbanespilleren Tiemoue Bakayoko til AC Milan. Aftalen gælder i et år og rummer en købsoption.

I denne sæson skal midtbanespilleren Tiemoue Bakayoko ikke repræsentere Chelsea, men derimod AC Milan.

23-årige Bakayoko er nemlig blevet udlejet til Milano-holdet for et år, mens milaneserne samtidig har sikret sig en købsoption i aftalen.

Tiemoue Bakayoko spillede 43 kampe for Chelsea i sidste sæson, siden han skiftede fra AS Monaco.

Chelsea oplyser også tirsdag, at nigerianske Ola Aina har forlænget til sommeren 2021, mens de i samme moment har udlejet ham til Torino frem til næste sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE