Officielt: Christian Nørgaard er Arsenal-spiller

0
Christian Nørgaard

Foto: Shutterstock

Arsenal FC har torsdag annonceret Christian Nørgaard som ny forstærkning til midtbanen. Danskeren skifter på en permanent aftale.

Christian Nørgaard forlader en London-klub for at skifte til en anden.

Nørgaard har nemlig skrevet kontrakt med Arsenal FC, som har købt ham fri af kontrakten med Brentford FC.

Den 31-årige, danske landsholdsspiller skifter på en toårig kontrakt med option på et år yderligere.

Transfersummen lyder på cirka 90 millioner kroner plus 17 millioner kroner i eventuelle bonusser, ifølge Bold.dk’s oplysninger.

Christian Nørgaard kom til Brentford fra Fiorentina i sommeren 2019. Han nåede at spille 196 kampe, score 13 mål og levere 18 assists i Brentford-trøjen.

For det danske A-landshold har han spillet 35 landskampe.

Nørgaard: Det er et mirakel

“Man bliver nærmest emotionel, for det var nok en drøm, som jeg havde opgivet lidt imod slutningen af min karriere,” siger Christian Nørgaard til Arsenals hjemmeside og tilføjer:

“Jeg er lige blevet 31 år og har skrevet en ny kontrakt med Brentford. Naturligvis er der altid en lille chance for at sådan et mirakel kan ske i Brentford, men det var nok urealistisk at spille Champions League med dem.”

“Det er en barndomsdrøm og noget, som jeg ikke troede ville være muligt. Så det er noget, som jeg er virkelig, virkelig glad for.”

Arteta: Han bliver uvurderlig for os

Arsenals manager Mikel Arteta beskriver, at Nørgaard er en spiller med international erfaring og så tilføjer han følgende:

“Han har bevist sine lederegenskaber og sin stærke karakter, som kommer til at være uvurderlig for vores hold,” siger Arteta til Arsenals hjemmeside.

Nørgaard får trøje nummer 16 hos The Gunners.

Officielt: Immobile skifter retur til Serie A
Medie: Liverpool vil hente dansk landsholdsprofil

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE