
Foto: Shutterstock
Topklubben Manchester City har hentet forstærkning til bagkæden i form af den usbekiske midtstopper Abdukodir Khusanov, der kommer til fra Lens.
Manchester City har købt en ny midterforsvarer.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at man henter 20-årige Abdukodir Khusanov i Lens.
Den usbekiske landsholdsspiller har fået kontrakt til 2029, og skiftet vækker glæde hos fodbolddirektør Txiki Begiristain.
“Vi er rigtig glade for, at han er kommet til os, og vi er alle meget spændte på, hvad han vil bidrage med,” siger City-bossen til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Af en så ung forsvarsspiller at være er Abdukodir allerede meget intelligent, og han er også stærk, aggressiv og ekstremt hurtig,” forklarer fodbolddirektøren.
“Arbejdet med Pep vil kun gøre ham bedre, og når jeg taler med ham, er han fast besluttet på at blive ved med at forbedre sig,” lyder det.
Khusanov har tidligere været meldt på blokken i klubber som Newcastle og Real Madrid.