Leicester City har torsdag aften meddelt, at manager Claudio Ranieri er blevet fyret med øjeblikkelig virkning. Dårlige resultater er årsagen.
Den italienske manager Claudio Ranieri var med til at skrive historie, da han førte Leicester City frem til klubbens første mesterskab i Premier League i sin debutsæson.
I denne sæson har resultaterne på banen dog haltet ligesom nyindkøbene ikke har stået til i det omfang, som man havde forventet.
Derfor har ledelsen torsdag aften taget den yderste konsekvens og fyret manageren.
Beslutningen har bestemt ikke været let, fortæller klubbens vicedirektør Aiyawatt Srivaddhanaprabha.
“Dette har været den sværeste beslutning, som vi har truffet i omkring syv år, siden vi overtog klubben. Men vi er forpligtede til at tænke på klubbens langsigtede interesser før personlige følelser, lige meget hvor vanskeligt dette måtte være,” skriver Leicester på sin hjemmeside.
Ranieri blev kåret som Årets træner i 2016 af FIFA den 9. januar 2017.
Aktuelt set ligger Leicester på 17.-pladsen med 21 point efter 25 spillerunder. De har blot et point ned til nedrykningsstregen.