Officielt: Cornelius skriver femårig FCK-kontrakt

0

Andreas CorneliusFC København meddeler nu, at man har underskrevet en femårig kontrakt med den talentfulde angriber, Andreas Cornelius, som dermed vender hjem.

FC København solgte som bekendt Andreas Cornelius i sommerens transfervindue til Cardiff. Men bare et halvt år efter, har FCK nu købt Cornelius tilbage.

“Corners kvaliteter kan ingen så tvivl om, og tabet af ham i sommer var forventeligt mærkbart for vores offensive power. Siden har vi ledt efter en afløser, og ingen kan vel tage bedre over for Cornelius end ham selv,” forklarer sportsdirektør Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse og uddyber:

“Derfor er det en fantastisk mulighed, vi har fået nu, hvor vi kan købe ham hjem til PARKEN igen, og vi glæder os meget til at have ham tilbage i front.”

FCK og 20-årige Cornelius har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til udgangen af 2018.

Cornelius: Ikke et skridt tilbage

Andreas Cornelius, der får trøje nummer 11 fastslår, at han ikke mener, at det er et skridt tilbage på karriere-vejen.

“Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at det var her jeg skulle hen, når nu situationen var som den var i Cardiff. Jeg har ikke noget grimt at sige om klubben eller nogen i den derovre, men jeg skal spille fodbold,” siger Cornelius og supplerer:

“eg ser det ikke som et skridt tilbage, at komme til den største klub i Norden. Jeg føler, der er mange ting, jeg ikke har opnået med F.C. København endnu, og jeg vil helt vildt gerne være en del af det, der bliver bygget på i FCK lige nu.”

“Så nu glæder jeg mig bare til at jeg skal træne med gutterne igen og komme i gang med at spille fodboldkampe.”

I Cardiff var Cornelius præget af skader, og derfor nåede danskeren kun at spille otte kampe i Premier League for holdet uden at nette.

I FCK-trøjen scorede han i sidste sæson 18 mål i sine 32 Superliga-kampe.

Unibet – Få 100% velkomstbonus op til 1.000 kroner. Tilmeld her!

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE