
Foto: Shutterstock
I sommeren 2015 hentede Bayern München den helt store profil i Shakhtar Donetsk i form af Douglas Costa.
Den brasilianske offensivspiller spillede for tyskerne frem til 2017, hvor han blev udlejet til Juventus og siden da solgt til italienerne i 2018 for 40 millioner euro.
Nu henter Bayern så den 30-årige brasilianer retur. Costa har skrevet under på en lejekontrakt, som gælder for resten af den nye sæson.
Hidtil står han noteret for 77 kampe og 14 scoringer i Bayern-trøjen.
Hans nuværende kontrakt med Juventus løber frem til sommeren 2022.