
Foto: Shutterstock
Real Madrid har i dag forlænget aftalen med klubbens førstekeeper, 29-årige Thibaut Courtois.
Den belgiske landsholdsmålmand har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2026.
Courtois skiftede til Real Madrid i sommeren 2018. Dengang skiftede han fra Chelsea FC for 35 millioner euro.
Han har hidtil stået 130 kampe for Kongeklubben, hvoraf 100 af disse var i La Liga.
På det belgiske landshold har han i skrivende stund stået 89 A-landskampe.