Crystal Palace har lavet en femårig aftale med kantspilleren, Andros Townsend, der kommer til klubben fra Newcastle.
Andros Townsend skiftede i januar måned fra Tottenham til Newcastle, men efter blot et halvt år i det nordengelske er kantspilleren atter på farten.
Således skifter den 24-årige landsholdsspiller fra Premier League-nedrykkerne til Crystal Palace, hvor han har fået en kontrakt frem til sommeren 2021.
Crystal Palace har betalt cirka 110 millioner kroner for Andros Townsend.