Officielt: Dal Hende til SønderjyskE

0

SønderjyskESønderjyskE har snuppet FC Vestsjælland-profilen Marc Dal Hende og udstyret ham med en toårig kontrakt.

SønderjyskE har i dag solgt Bjørn Paulsen, og demred har man fået flere økonomiske muskler. Disse er blevet brugt til at tiltrække FC Vestsjælland-profilen Marc Dal Hende.

24-årige Dal Hende har skrevet under på en toårig kontrakt med sønderjyderne.

“Marc Dal Hende er en rigtig spændende spiller, som hører hjemme i Superligaen. Da vi fik muligheden for at få ham tilknyttet, var det én af prioriteringerne her på transfervinduets sidste dag,” siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Vi har endnu ikke set hans højeste niveau, og vi ser det naturligvis gerne forløst her hos os. Marc Dal Hende kan dække flere positioner, og er en ærgerrig og arbejdsom type. Egenskaber, som vi værdsætter her i klubben.”

Dal Hende har, foruden FC Vestsjælland, en fortid i AB, Viborg og FC København.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE