Officielt: Daniel Agger stopper karrieren

0

Daniel AggerDaniel Agger har torsdag meddelt, at han stopper fodboldkarrieren i en alder af 31 år. Han opnåede 71 landskampe for Danmark.

Den danske forsvarer, 31-årige Daniel Agger, havde torsdag indkaldt til pressemøde, hvor han ville afsløre sin fremtid.

På pressemødet kom det frem, at Agger har besluttet sig for at lægge fodboldstøvlerne på hylden.

“Tak for jeres support. Det var en stor oplevelse. Det er ærgerligt, men det er den rigtige beslutning at stoppe. Jeg er stolt af min karriere,” skriver Daniel Agger på sin officielle Twitter-profil.

Aggers kontrakt med Brøndby udløb efter denne sæson, og han valgte ikke at forlænge aftalen. Dermed kunne han skifte på en fri transfer denne sommer, men han vurderede altså, at beslutningen om at stoppe var den rigtige.

Daniel Agger fik debut for Brøndby i 2004, hvor han fik et gennembrud og blev solgt til Liverpool FC i 2006 for et stort beløb. I Liverpool nåede han otte sæsoner med 232 kampe og 14 mål til følge.

I sine samlede fire sæsoner i Brøndby opnåede han 77 ligakampe og syv scoringer. For Danmarks A-landshold spillede Agger 71 kampe og scorede 12 mål.

Titler gennem karrieren:

2005: Mesterskab med Brøndby IF
2005: Pokalvinder med Brøndby IF
2006: FA Cup-vinder med Liverpool FC
2007: Community Shield-vinder med Liverpool FC
2012: Carling Cup-vinder med Liverpool FC

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE