Officielt: Danmark er værter ved EM i 2021

0

Officielt: Danmark er værter ved EM i 2021Torsdag aften blev det officielt, at Danmark og København også skal være værter for EM i 2021. Parterne er blevet enige med Tour de France-arrangøren ASO.

DBU og Københavns Kommune kunne dele en glædelig nyhed torsdag aften. Danmark og København vil også være værter for EM i 2021.

“Det har været mit største ønske, at København til næste sommer kan være vært for både EM og Tour de France. Det ser nu ud til at lykkes,” fortæller Københavns overborgmester Frank Jensen i en pressemeddelelse og uddyber:

“Vi kan nu se frem til en fantastisk sportssommer i København næste år med masser af fest og fællesskab – som er det, vi trænger allermest til at kunne se frem til. Jeg vil gerne takke alle parter i forhandlingerne for at have været fleksible og for at have været med på, at vi skulle have de to sportsbegivenheder til at spille sammen.”

Inden torsdagens melding har der været lange forhandlinger mellem DBU, Københavns Kommune og Tour de France-arrangøren ASO, som altså skulle nå til enighed om afviklingen af både EM og Tour de France, når begge sportsevents bliver afholdt i Danmarks hovedstad i sommeren 2021.

Dermed vil der blive spillet fire EM-kampe i København, mens der afholdes tre Tour de France-etaper i Danmark.

DBU afventer dog fortsat den endelige godkendelse på, at man kan fortsætte som EM-værter, men dette betragtes som en formalitet.

C. Thomsen: Transfers 30. juni skader integritet
Sporting: Fernandes-klausul er ugyldig

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE