Officielt: Dansker solgt til græsk storklub

0
Officielt: Dansker solgt til græsk storklub

Foto: Shutterstock

Den danske Watford-spiller Philip Zinckernagel er skiftet til den græske storklub Olympiakos, som har købt ham fri af den engelske traditionsklub.

I hele den forgangne sæson var 27-årige Philip Zinckernagel udlejet fra Watford til Nottingham Forest, og nu har danskeren skiftet klub på permanent basis.

Således bekræfter den græske topklub Olympiakos på sin hjemmeside fredag, at de har købt offensivspilleren fri af Watford.

Grækerne oplyser ikke direkte, hvor lang en kontrakt der er tale om, men en Twitter-grafik antyder, at Zinckernagel har skrevet under på en treårig aftale.

Philip Zinckernagel bliver dermed en del af det stærke mandskab, som netop har vundet det græske mesterskab med hele 19 point ned til nummer to.

Danskeren nåede samlet set 21 optrædener for Watford, hvor han scorede en enkelt gang og lavede fem assists.

Det er endnu ikke blevet til debut på det danske landshold for Zinckernagel, der har en fortid i blandt andet SønderjyskE og FC Nordsjælland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE