Officielt: FCM-juvel rekoldsolgt til PL-klub

0
Officielt: FCM-juvel rekoldsolgt til PL-klub

Foto: Unisport

Den blot 22-årige Dario Osorio har været ganske godt spillende for FC Midtjylland igennem længere tid, og derfor skifter han nu til Crystal Palace i Premier League.

Et klubskifte for den 22-årige chilener, Dario Osorio, er nu officielt blevet en realitet.

For offensiv-spilleren, der har spillet fem kampe og scoret en enkelt gang og lavet to assists i denne indledning på Superliga-sæsonen, rykker nu til England.

Det skriver FC Midtjylland på sin hjemmeside natten til onsdag.

FC Midtjylland nævner nemlig, at den 22-årige landsholdsspiller fra Chile skifter til Crystal Palace på en lejeaftale, hvorefter PL-klubben forpligter sig til at købe chileneren efterfølgende.

Helt konkret berettes der om, at den samlede pakke, som Crystal Palace betaler til FC Midtjylland ligger på hele 30 millioner euro for spilleren, hvilket omtrent svarer til 240 millioner danske kroner.

Derved bliver Osorio Superligaens dyreste salg nogensinde, og overgår dermed FC Nordsjællands salg af Caleb Yirenkyi.

Kristian Bach Bak: Osorio har et enormt potentiale

“Når vi ser tilbage på Darios rejse, er det først og fremmest med stolthed. Vi hentede ham som et stort chilensk talent, og siden har vi sammen arbejdet målrettet på at udvikle ham som spiller og som menneske,” siger FCM’s sportschef Kristian Bach Bak til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Nu står han et sted i karrieren, hvor næste skridt er Premier League. Det er præcis den rejse, vi ønsker at skabe for de unge spillere, der kommer til FC Midtjylland.”

“Det kræver meget at gå hele vejen fra Chile til Midtjylland og videre til en af verdens største ligaer. Darío har været nysgerrig, ambitiøs og villig til at arbejde med alle de detaljer, der skulle til for at løfte hans niveau. Samtidig har han givet os nogle helt særlige øjeblikke undervejs, som både vi og fansene kommer til at huske længe.”

“Alle kan se, at Darío har en fart og en evne til at udfordre og afslutte, som kan vinde fodboldkampe. Men det, der har været afgørende for hans udvikling, er, at han har lagt flere og flere lag på sit spil. Han er blevet mere komplet, mere moden og bedre til at påvirke kampene over 90 minutter – offensivt og defensivt.”

“Det er også noget af det, der gør det ekstra stort at se, hvor han står i dag. For tre år siden kom han hertil fra Chile som en ung spiller med et enormt potentiale. Nu tager han til Premier League som international spiller med stor europæisk erfaring og med et fundament, der er skabt her i Midtjylland.”

Osorio nåede 25 mål og 18 assists i 121 kampe for den midtjyske storklub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE