Barcelona meddeler i dag officielt, at man er blevet enige med storklubben Atletico Madrid, om en transfer af den 31-årige angriber, David Villa.
Da David Villa ankom til Barcelona i 2010, var han en kæmpe stjerne, efter at have spillet to glimrende slutrunder, da spanieren strålede i henholdsvis EM og VM.
Men efter en langvarig skade i benet, har Villa ikke fundet tilbage til sin startplads på de spanske giganters hold, hvilket har medført mange rygter om et skifte for angriberen.
Det er nu blevet afgjort, da en af de mest afgørende og truende rivaler i Primera Division, Atletico Madrid, er blevet enige med den catalanske klub, om en sum for den skarpe målskytte.
Barcelona meddeler nemlig på deres hjemmeside, at man har aftalt et beløb på cirka 16 millioner kroner til at starte med, som dog kan stige til omkring 40 millioner kroner, hvis Villa er at finde i den spanske hovedstad, i tre sæsoner.
Barcelona meddeler desuden, at klubben modtager 50 procent af enhver sum, som Atletico Madrid måtte få for angriberen via et salg, i fremtiden.
31-årige David Villa har optrådt for Barcelona 119 gange og scoret 48 kasser. For Spaniens landshold, er det blevet til flotte 56 mål i 92 kampe.