
Foto: Shutterstock
Fulham har fået en ny manager i Alvaro Arbeloa, som har en fortid i Real Madrid både som spiller og cheftræner.
Det har han draget fordel af, da klubben har købt hele to spillere i Kongeklubben.
Fulham har købt den 22-årige angriber Gonzalo Garcia. Han er blevet udstyret med en femårig kontrakt, der indeholder en option på yderligere et år.
Han står noteret for 51 førsteholdskampe og 13 scoringer for Real Madrid. Desuden har han spillet en enkelt A-landskamp for Spanien.
Transfersummen lyder på 40 millioner euro (knap 300 millioner kroner) plus to millioner euro i bonusser. Real Madrid har sikret sig en videresalgsklausul på 30 procent, mens de også har sikret sig forkøbsret.
Det vil sige, at hvis en klub vil købe Garcia af Fulham, så bliver Real Madrid tilbudt muligheden for at købe ham først.
Derudover har Fulham også købt midtbanespilleren, 21-årige César Palacios.
Palacios har også fået en femårig kontrakt med Premier League-klubben.
Transferbeløbet lyder på 10 millioner euro, svarende til cirka 75 millioner kroner.
Han nåede at spille syv førsteholdskampe for Real Madrid. For klubbens B-hold spillede han 32 kampe og scorede hele 19 mål.
Arbeloa arbejdede også sammen med Palacios på både B-holdet, Real Madrid Castilla samt førsteholdet.