Officielt: Declan Rice er ny Arsenal-spiller

0
Officielt: Declan Rice er ny Arsenal-spiller

Foto: Shutterstock

Declan Rice forlod West Ham tidligere lørdag, og nu er han blevet præsenteret som ny spiller i Arsenal. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Igennem efterhånden længere tid har Arsenal været kædet sammen med Declan Rice, og nu er skiftet blevet en realitet.

The Gunners meddeler således på deres hjemmeside lørdag, at man har sikret sig den 24-årige midtbanespiller.

Klubben oplyser endvidere, at der er tale om en langsigtet kontrakt for den engelske landsholdsspiller.

Rice kommer til Arsenal fra London-klubben West Ham, hvor han har tørnet ud siden ungdomsårene.

The Hammers har tidligere bekræftet, at der er tale om en rekordhandel for en britisk spiller.

Ifølge flere medier lyder prisen på 105 millioner pund, svarende til omtrent 914 millioner danske kroner.

Declan Rice nåede samlet set at optræde 245 gange for West Ham, mens han også står noteret for 43 kampe for det engelske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE