
Foto: Paris Saint-Germain
Paris SG meddeler på sin hjemmeside, at de har forlænget kontrakten med den argentinske kantspiller Angel Di Maria frem til sommeren 2021.
Siden sommeren 2015 har Angel Di Maria spillet i Paris SG, og noget tyder på, at argentineren bliver i den franske hovedstadsklub i et stykke tid endnu.
PSG meddeler nemlig på sin hjemmeside, at de har forlænget kontrakten med Di Maria frem til sommeren 2021. Og kontraktforlængelsen glæder hovedpersonen.
“Jeg er meget glad for at forlænge min kontrakt med PSG. Jeg har elsket de seneste tre år i Paris, hvor jeg har alt, jeg behøver, for at spille mit bedste spil,” siger Di Maria til Paris SG’s hjemmeside.
30-årige Di Maria, som tidligere i karrieren har optrådt for blandt andet Real Madrid og Manchester United, har i denne sæson bidraget med syv mål og seks assists i 15 kampe for PSG.