Officielt: Dolberg er ny Hoffenheim-spiller

0
Officielt: Dolberg er ny Hoffenheim-spiller

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg er netop blevet præsenteret i Hoffenheim, som henter ham på en lejeaftale for resten af sæsonen.

I sommerens transfervindue skiftede Kasper Dolberg fra Nice til Sevilla på en lejeaftale, men den handel har på ingen måde været en succes.

Og det har parterne nu valgt at tage konsekvensen af, for 25-årige Dolberg er rykket videre til Hoffenheim.

Det bekræfter Bundesliga-klubben på sin hjemmeside mandag.

Danskeren er blevet hentet ind på en lejeaftale, der gælder for det resterende af denne sæson.

Dolberg er stadig ejet af franske Nice, hvor han har en kontrakt, der løber til sommeren 2024.

I Hoffenheim kommer angriberen til at spille på hold med landsmændene Robert Skov og Jacob Bruun Larsen.

I denne sæson har Kasper Dolberg alt i alt optrådt otte gange for Sevilla, hvor han har bidraget med et enkelt oplæg til mål.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE