Officielt: Dolbergs ur-tyv er blevet fyret

0
Officielt: Dolbergs ur-tyv er blevet fyret

Foto: OGC Nice

Den franske klub Nice bekræfter, at man har fyret 18-årige Lamine Diaby Fadiga, fordi han stjal Kasper Dolbergs ur i omklædningsrummet.

Tirsdag skrev flere franske medier, at Nice havde fyret klubbens 18-årige spiller, Lamine Diaby Fadiga.

Nu bekræfter klubben selv, at fyringen er en realitet.

Fadiga er blevet fyret, fordi han har stjålet Kasper Dolbergs ur i klubbens omklædningsrum.

“OGC Nice har ikke råd til at acceptere og ignorere den form for opførsel. Det handler om klubbens integritet og den troværdighed, der binder hele klubben sammen,” skriver Nice på sin hjemmeside.

Klubben tilføjer, at Fadiga har indrømmet, at han har stjålet uret, som efter sigende havde en værdi af 500.000 kroner.

Uret er ifølge franske medier solgt videre, men Fadiga har betalt beløbet tilbage til Dolberg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE