
Foto: Shutterstock
Den 25-årige tysker Maximilian Philipp er fortid i Borussia Dortmund.
I stedet fortsætter han karrieren i Dynamo Moskva, som Dortmund har solgt ham til.
Dermed forlader han klubben efter to år. Philipp har skrevet under på en toårig kontrakt med Dynamo Moskva.
Transfersummen menes at ligge på 20 millioner euro, hvilket var det samme beløb, som Dortmund købte ham for i Freiburg tilbage i 2017.
Philipp nåede at repræsentere Dortmund i 51 opgør fordelt over de to sæsoner i klubben.