Officielt: Duncan udlejet til AaB

0

Officielt: Duncan udlejet til AaBFIFA har onsdag eftermiddag godkendt AaB’s aftale med angriberen Morten Duncan Rasmussen. Duncan vil være udlejet til nordjyderne i resten af sæsonen.

Meget tydede på, at Morten Duncan Rasmussens lejeaftale med AaB hang i en tynd tråd, da alle parter forholdte sig i ro i pressen, men onsdag eftermiddag fik sagen en positiv afslutning.

FIFA valgte nemlig at godkende AaB’s aftale med 26-årige Duncan, som dermed vil kunne tørne ud for Superliga-bundproppen for resten af indeværende sæson.

“Efter de seneste par døgns turbulens er vi ikke mindre glade for at have hentet Duncan. Vi har længe ledt efter en rigtig target-spiller, og reelt har vi ikke rådet over sådan en type, siden vi solgte Rade Prica til Sunderland,” forklarer AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen, og han uddyber:

“Målet for både Duncan og AaB er optur og fælles succes, og vi har stor tiltro til, at Duncan vil gøre vores offensiv mange procent bedre.”

Morten Duncan Rasmussen, der er ejet af skotske Celtic, har fået nummer 11 i AaB. Hans ambitioner med at spille i AaB er ganske klare.

“Den helt store forventning til opholdet er at undgå nedrykning. Det er helt sikkert det store mål, og den kamp glæder jeg mig til at være en del af sammen med resten af holdet,” siger Duncan og fortsætter:

“Herudover har jeg et godt forhold til Kent Nielsen, som jeg synes, er en rigtig god træner. Det betød bestemt noget for mine overvejelser, at jeg kender ham i forvejen, ligesom han kender mig og ved, hvad jeg står for som spiller.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE