Officielt: Ebbe Sand ny sportsdirektør i Brøndby

0
Officielt: Ebbe Sand ny sportsdirektør i Brøndby

Foto: Unisport

Brøndby meddeler, at Ebbe Sand er ny sportsdirektør i klubben. Han tager over efter Troels Bech, som stopper ved årsskiftet.

Brøndbys tidligere Superliga-topscorer Ebbe Sand er ny sportsdirektør i klubben.

Det meddeler Vestegnensklubben i dag. 46-årige Sand, der tager over efter Troels Bech, som stopper ved årsskiftet, er stolt over sin nye stilling.

“Først og fremmest er det en stor dag. Det er en fantastisk mulighed,” siger Sand til Brøndbys app Brøndby Indefra og fortæller, hvad han tænkte, da han blev kontaktet af Brøndby:

“Det var glæde og stolthed. Jeg er beæret over det, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg vil gøre alt for at gengælde den tillid, jeg er blevet vist,” siger Sand.

Brøndbys klubejer Jan Bech Andersen er begejstret over tilknytningen af Sand.

“Ebbe kender Brøndby IF efter syv fantastiske og meget succesfulde år i klubben og ved, hvad der skal til for at skabe unikke resultater i en klub som Brøndby IF. Han kender klubbens DNA, og han har en stor respekt for, at det er fællesskabet, der vægter højest på Vestegnen. Ingen er over klubben”

Sand nåede i sin tid i Brøndby at vinde tre danske mesterskaber.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE