Christian Eriksen er meget tæt på at kunne kalde sig ny spiller i Inter Milan. Danskeren i øjeblikket til lægetjek i Milano.
Nu er transfersagaen om Tottenham Hotspurs Christian Eriksen omsider snart forbi for denne gang. Eriksen har været rygtet til et utal af klubber, men Inter ender højst sandsynligt med at skrive kontrakt med Eriksen i dag, mandag.
I disse timer er Eriksen til forskellige lægetjek i Milano. Det første lægetjek foregik på Humanitas-klinikken, og senest har han været til Italiens Olympiske Komité for et sportsligt tjek.
Når det sidste lægetjek er overstået, vil han blive kørt til klubbens hovedsæde for at skrive under på kontrakten.
FAQ om Christian Eriksens Inter-skifte
Hvad betaler Inter for Eriksen?
Rygterne går på at transfersummen lyder på 150 millioner kroner. Derudover skulle Inter have accepteret at betale Ajax de fem procent af beløbet, som de forhandlede sig til som videresalgsklausul, da de solgte Eriksen til Spurs i 2013.
Som en del af aftalen får Tottenham desuden samtlige indtægter fra en kommende venskabskamp mellem de to klubber.
Hvad får Eriksen i løn i Inter?
Det ventes ikke, at dette tal nogensinde vil blive offentliggjort, men ifølge Sky Italia, så vil han tjene cirka 2,8 millioner kroner ugentligt inklusiv diverse bonusser. Det er godt og vel tre gange så meget, som han får i løn hos Tottenham.
Hvornår må Eriksen spille for Inter?
Han kan allerede komme i aktion for Inter onsdag aften, når de møder Fiorentina i pokalturneringen. Men det forventes, at han først debuterer mod Udinese i weekendens ligakamp.
Video: Da Eriksen landede i Milano tidligere mandag:
Here he is! Christian #Eriksen just landed in Milano. And is going to be a new #Inter player. ?⚫#fcim #thfc #transfers@TuttoMercatoWeb pic.twitter.com/rGtLgVeRNU
— Alessandro Rimi (@Ale_Rimi) January 27, 2020
Video: Ved lægetjek nummer to, hvor Eriksen vinker til fansene:
Here he is! #EriksenDay pic.twitter.com/9zuvmKClkE
— FedeNerazzurra (@_FedeNerazzurra) January 27, 2020