Officielt: Espen Ruud skriver med OB

0

OBOB kunne i dag, ganske som ventet, hente Espen Ruud tilbage. Parterne har skrevet en kontrakt frem til årets udgang.

Efter sidste sæson stoppede Espen Ruud og OB samarbejdet. Backen ønskede, at prøve sig af udenfor Skandinavien, men der kom aldrig noget interessant på bordet.

Derfor blev Ruud kædet sammen med OB på ny, og mandag kunne fynboerne så meddele, at man er nået til enighed om at aftale, der løber resten af kalenderåret.

“Espen er en dygtig spiller og har været en af de bærende kræfter på holdet, og så kender han vores spil og det, vi står for i OB. Tilgangen af Espen vil helt bestemt være en forstærkning til vores defensiv,” siger træner Troels Bech i en pressemeddelelse.

“Vi har en ung trup, som kun vil blive endnu stærkere af tilgangen af en rutineret spiller som Espen. Han kan bidrage med sin store erfaring, som vil give holdet noget mere tyngde.”

30-årige Espen Ruud står foreløbig noteret for 187 kampe i OB-trøjen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE