
Foto: Shutterstock
Ciro Immobile havde en virkelig skarp målnæse i sidste sæson, hvor han fandt vej til netmaskerne hele 36 gange i Serie A.
Det var med til at vinde ham den gyldne støvle som den mest scorende spiller i Europa.
I dag kunne Lazio så glæde klubbens fans med at parterne har forlænget samarbejdet.
Immobile har sat sin underskrift på en ny aftale, som gælder frem til sommeren 2025.
30-årige Ciro Immobile står hidtil noteret for 125 mål i 179 kampe for Lazio, som han skiftede til i 2016 fra spanske Sevilla.
Tidligere i karrieren har han også tørnet ud for italienske Juventus, Torino og tyske Borussia Dortmund.