
Foto: Shutterstock
Idrissa Gueye skifter Everton ud med Paris Saint-Germain, som meddeler, at de har skrevet en fireårig kontrakt med den senegalesiske midtbanespiller.
Efter tre sæsoner i Everton takker Idrissa Gueye nu af i klubben.
Faktisk forlader midtbanespilleren også Premier League, for den franske storklub Paris Saint-Germain meddeler nemlig, at de sikret sig senegaleseren.
I Paris Saint-Germain har Gueye, der inden skiftet til Everton i sommeren 2016 spillede en enkelt sæson i Aston Villa, underskevet en fireårig kontrakt, som altså løber indtil sommeren 2023.
Gueye udtaler til Paris Saint-Germains hjemmeside i forbindelse klubskiftet, at han ønskede at prøve noget nyt, og hans nye arbejdsgiver er et af verdens mest ambitiøse sportsprojekter.
Tidligere på sommeren var 29-årige Gueye fast mand for Senegal, som ved Africa Cup of Nations nåede helt til finalen, hvor det dog blev til et nederlag til Algeriet.