Det bliver den tidligere FC Barcelona-træner for B-holdet, Eusebio Sacristán, der afløser David Moyes i Real Sociedad.
Real Sociedads ledelse valgte i går at fyre cheftræner David Moyes, efter at skotten havde været et år på posten.
Dårlige resultater i denne sæson var årsag til at Moyes fik silkesnoren.
Den nye mand i spidsen for holdet bliver Eusebio Sacristán, der tidligere har styret tropperne i FC Barcelona B.
Derudover har han også været cheftræner i Celta Vigo samt assistenttræner i FC Barcelona i perioden 2003 til 2008.
Eusebio har også en fortid som midtbanespiller, hvor han nåede at repræsentere klubber som Valladolid, Atletico Madrid, FC Barcelona og Celta Vigo.
Desuden nåede han også at spille 15 kampe for Spaniens A-landshold.