Skader har ødelagt karrierens efterår for Stefan Gislason, der nu stiller fodboldstøvlerne på hylden.
Stefan Gislason kom til Brøndby i 2007 og blev senere udnævnt til klubbens anfører, men efter et par fine sæsoner på Vestegnen stoppede festen for islændingen.
Stille forsvandt han længere og længere væk fra startopstillingen, inden han blev udlejet til Viking og senere solgt til Allsvenskan-klubben, Lillestrøm.
Sidenhen har den 34-årige midtbanespiller spillet i både Belgien og hjemlandet, Island, men nu har flere skader sat en stopper for Gislasons karriere.
“Vedvarende skader har desværre betydet, at jeg nu har måttet tage beslutningen,” siger Stefan Gislason til sin islandske arbejdsgiver, Breidabliks, hjemmeside.
Ex-Brøndby-anføreren skal for fremtiden stå i spidsen for Breidabliks andethold, mens han sideløbende vil deltage i diverse trænerkurser.