Officielt: FC Barcelona og Juventus i stor handel

0
Officielt: FC Barcelona og Juventus i stor handel

Foto: Shutterstock

FC Barcelona har solgt deres 23-årige midtbanespiller, Arthur Melo, til Juventus, mens de har købt Juventus’ 30-årige midtbanespiller, Miralem Pjanic.

Juventus har i dag købt midtbanespilleren Arthur Melo i FC Barcelona efter længere tids spekulationer.

Transfersummen lyder på 537 millioner kroner plus 75 millioner kroner i diverse bonusser.

23-årige Arthur skiftede til Barca i sommeren 2018 fra Gremio i Brasilien. Han skifter til Juve efter den indeværende sæson.

Hidtil har han spillet 72 kampe med fire mål og seks assists til følge.

Arthur har skrevet under på en kontrakt, som er gældende til sommeren 2025 med Juventus.

FC Barcelona køber Miralem Pjanic

FC Barcelona har også købt ind hos Juventus. Det drejer sig om 30-årige Miralem Pjanic, som koster catalanerne 485 millioner kroner inklusiv alle bonusser.

Pjanic har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2024 med Barca. Han bliver udstyret med en frikøbsklausul på tre milliarder kroner.

Pjanic vil ligeledes færdiggøre sin sæson i Juventus, hvor han står noteret for 171 kampe, 22 mål og 36 assists hidtil.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE