Officielt: FC København har solgt Oscar Højlund

0
FC København

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC København har solgt Oscar Højlund til den tyske Bundesliga-klub Eintracht Frankfurt. Han har fået en kontrakt til 2029.

FC København ønskede at forlænge med Oscar Højlund, men parterne kunne ikke nå til enighed.

Derfor valgte man at sælge Højlund til den tyske Bundesliga-klub Eintracht Frankfurt.

FCK tjener angiveligt omkring ti millioner kroner på salget af Højlund, der havde et halvt år tilbage af sin kontrakt med løverne.

Højlund har signeret en femårig kontrakt med Frankfurt, og et muligt lejeophold retur til Danmark kan blive aktuelt, dog ligger det ikke i kortene, at det skal være til FCK.

“Oscar har været hos os, siden han var teenager, og vi kender både ham og hans familie godt. Derfor er det også specielt at sige farvel til ham,” siger FCK’s sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Oscar er en dygtig spiller, og vi havde gerne set, at han var fortsat her, hvor vi kan tilbyde udvikling på et højt internationalt niveau. Men sådan skulle det ikke være, og vi har naturligvis respekt for ønsket om at rejse ud.”

19-årige Oscar Højlund nåede at spille 23 førsteholdskampe for FC København.

Højlund: Unik mulighed

“Jeg har fået en unik mulighed, som jeg er meget stolt over, og den vil jeg gribe, så jeg også lykkes udenfor Danmarks grænser,” forklarer Oscar Højlund til FCK.dk og fortsætter:

“Jeg glæder mig meget, men det bliver også vemodigt at sige farvel til et sted, der har været mit andet hjem i så mange år.”

“Jeg har mødt mange gode mennesker, og jeg skylder dem alle en tak for at hjælpe mig på vej. Den uddannelse, som jeg har fået i FCK Talent, er helt unik, og jeg tager mange gode ting med mig derfra.”

Officielt: AGF løber med Hobro-profil
Officielt: Serie A-klub skriver med ex-FCN-profil

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE