
Foto: FC København
FC København er blevet enige med Fulham FC om en lejeaftale for 23-årige Alexander Kacaniklic.
Lejeaftalen gælder for resten af indeværende sæson.
“Vi har hentet Alexander ind, fordi han er en rigtigt dygtig spiller med store offensive kvaliteter. Vi har brug for lidt større bredde i truppen og i Alexander, får vi en spiller, der kan spille alle tre positioner bag forwarden. Han kommer med både Premier League og international erfaring fra det svenske landshold, så han passer rigtigt godt ind hos os,” siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
Kacaniklic spillede 24 kampe af i alt 45 kampe for Fulham i sidste Premier League-sæson.
“F.C. København er en stor klub i Skandinavien og i Europa med store ambitioner både i den hjemlige Superliga og i Europa League. Jeg har haft nogle gode snakke med manageren, og ser meget frem til at komme i gang og bidrage med de kvaliteter, jeg har, for jeg har lige som klubben store ambitioner – først og fremmest om at vinde mesterskabet,” siger Alexander Kacaniklic.
Kacaniklic får trøje nummer 17 i FCK. Han påbegynder træningen med sine nye holdkammerater onsdag.