Officielt: FC København snupper PSG-back

0
Officielt: FC København snupper PSG-back

Foto: Shutterstock

FC København har tirsdag annonceret tilgangen af Yoram Zague, der er hentet i Paris Saint-Germain.

FC København har sikret sig papirer på Paris Saint-Germain-backen Yoram Zague.

19-årige Zague skifter til FCK på en lejeaftale, der gælder til sommeren 2026.

Lejeaftalen med højrebacken indeholder samtidig en købsoption.

“Yoram er en spiller, vi har haft et godt øje til i noget tid. Han matcher den profil, vi søger til positionen – en ung spiller med europæisk og internationalt snit,” siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til FCK.dk og tilføjer:

“Vi får mulighed for at se ham an, og samtidig giver aftalen os en købsoption, som peger ind i fremtiden, hvis vi sammen vurderer, at der er et godt fundament for en permanent løsning. Han styrker konkurrencen i truppen og tilfører både fart og talent til vores defensive linje.”

Zague står noteret for ni ligakampe for PSG.

Han får nummer 22 i FCK, og allerede i dag deltager han i sin første træning med løverne.

Officielt: RB Leipzig har ny cheftræner på plads
Medie: Liverpool slås med Arsenal om PSG-spiller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE