Officielt: FC København udlejer Mudrazija

0
Officielt: FC København udlejer Mudrazija

Foto: Unisport

FC København valgte tirsdag at udleje midtbanespilleren Robert Mudrazija til kroatiske Rijeka for de næste 18 måneder.

FC Københavns midtbanespiller Robert Mudrazija vil tørne ud for kroatiske Rijeka i de næste 18 måneder.

Parterne er nemlig tirsdag nået til enighed om en lejeaftale.

“Robert har haft et ujævnt forløb hos os med mange skader og afbræk, og derfor har det været vanskeligt for ham for alvor at etablere sig i forhold til at spille kontinuerligt,” siger FCK’s sportslige ansvarlige William Kvist til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Det har en spiller i hans alder brug for, hvis han skal forløse sit potentiale, og derfor ser vi et lejeophold i en liga, han kender godt som en god mulighed for ham. Her vil han få de kampe, han har brug for, og så vil vi følge hans udvikling.”

Lejekontrakten indeholder en købsoption.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE