Officielt: FC København udlejer Uros Matic

0
FC København har valgt at udleje midtbanespilleren Uros Matic for den kommende sæson. Han er udlejet til Austria Wien.

FC København er nået til enighed med østrigske Austria Wien om en lejeaftale, der sender FCK’s midtbanespiller Uros Matic til østrigerne på en etårig aftale.

Aftalen indeholder også en købsoption, der betyder, at Austria Wien kan købe Matic fri, hvis samarbejdet bliver succesfuldt.

“Uros er på mange måder en rigtigt dygtig spiller, som fik en god start hos os. Siden har han ikke været i stand til at spille sig ind fast omkring startopstillingen, og derfor er det bedst for begge parter, at han nu får muligheden for at kickstarte sig selv i en anden klub,” siger FCK’s manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Uros har i hele siden tid i København været en sand professionel og han har aldrig fundet undskyldninger eller slækket på sin træningsindsats, selvom han ikke har fået den spilletid, han har ønsket. Vi ønsker ham alt muligt held og lykke med opholdet i Wien, og så må vi se, hvad fremtiden bringer for ham efter det.”

28-årige Matic repræsenterede Sturm Graz i Østrig, før han skiftede til FC København.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE