Officielt: FC Midtjylland har solgt Ashour

0
Officielt: FC Midtjylland har solgt Ashour

Foto: Fodbold-transfers.dk

FC Midtjylland har tirsdag solgt den 25-årige midtbanespiller, Emam Ashour, til den egyptiske klub Al Ahly.

Forventningerne var store, da FC Midtjylland købte midtbanespilleren Emam Ashour i januar måned 2023 i Zamalek.

Desværre blev han ramt af en alvorlig skade, som medførte at han ikke fik forløst sit fulde potentiale.

I dag har FCM så annonceret, at man har solgt Ashour til den egyptiske klub Al Ahly.

Ifølge B.T., så ligger transfersummen på 21,5 millioner kroner.

Emam Ashour nåede at spille syv kampe og score to mål for FC Midtjylland, inden han blev skadet.

“Det har været et specielt forløb med Emam, som efter en fin start desværre pådrog sig en slem skade,” siger sportschef Svend Graversen til FCM’s hjemmeside og tilføjer:

“Selvfølgelig ærgrer det os, at vi ikke får forløst Emam. Han er en dygtig spiller med et stort potentiale, men det er også et eksempel på, hvad der kan ske, når man arbejder med mennesker. Vi har fundet en god løsning med Al Ahly.”

Officielt: FCM udlejer Elias Olafsson
Officielt: Rashford forlænger med United

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE