
Foto: Fodbold-transfers.dk
Det brasilianske transfervindue har Deadline Day i dag, og det har FC Midtjylland nu gjort brug af.
FCM har solgt forsvarsspilleren Juninho til Sport Club Internacional.
“Juninho har ageret loyalt og yderst professionelt i hele sin tid som FCM-spiller, hvor han har været en vigtig del af truppen,” siger fodbolddirektør Peter Sand til FCM’s hjemmeside og tilføjer:
“Hvad enten han har spillet eller siddet på bænken, har man altid kunne regne med en 100 procents indsats.”
“Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, og vi er sikre på, at hans kvaliteter og erfaringer fra dansk fodbold kommer til at gøre ham gavn hjemme i Brasilien.”
30-årige Juninho, med det fulde navn José Carlos Ferreira Júnior, nåede at spille 114 kampe og score fem mål for FC Midtjylland. Han skiftede til klubben i 2021 fra Palmeiras.
Ifølge Transfermarkt lyder transfersummen på 1,5 millioner euro. FCM købte ham selv for 1,6 millioner euro.