
Foto: FC Midtjylland
FC Midtjylland har på Deadline Day præsenteret en angrebsforstærkning i form af den 24-årige tysker, Luca Pfeiffer.
Pfeiffer er købt i Würzburger Kickers fra 2. Bundesliga.
Luca Pfeiffer har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2024.
“Luca Pfeiffer er hentet ud fra den model, vi arbejder med i FC Midtjylland, og på mange punkter bonner han ud som en spiller, der passer godt ind. Han kommer med succes i en god liga og skal nu ind og tage kampen op med de stærke angribere, vi i forvejen har i truppen,” siger FC Midtjyllands sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.
Pfeiffer har scoret 15 mål og leveret otte assists i den seneste sæson i 3. Liga.
“Jeg er meget stolt af at have fået kontrakt med FC Midtjylland, som er en kendt klub i hele Europa. Jeg glæder mig til at komme i gang med det hele og møde spillerne og staben,” fortæller Luca Pfeiffer til FCM’s hjemmeside.