Officielt: FC Nordsjælland lejer finsk keeper

0

Officielt: FC Nordsjælland lejer finsk keeper

FC Nordsjælland har hentet forstærkning til keeper-positionen i form af finske Carljohan Eriksson, der er hentet ind på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Der venter FC Nordsjælland et vigtigt forår, hvor de skal jagte det danske mesterskab, og nu har de sikret sig en forstærkning.

Superliga-klubben meddeler således på sin hjemmeside, at man har lejet Carljohan Eriksson for resten af sæsonen.

Den 27-årige finne kommer til FCN fra Dundee United, og skiftet glæder den rutinerede målmand, som ser frem til et spændende forår.

“Først og fremmest håber jeg på at hjælpe holdet så meget som muligt. Det bliver et spændende forår, og jeg glæder mig til at presse de andre keepere både på og uden for banen,” siger Eriksson ifølge fcn.dk.

Tilgangen glæder også sportschef Jan Laursen.

“Med tilgangen af Carljohan får vi styrket vores setup og bragt noget erfaring ind, der kan hjælpe os med at sikre det bedst mulige fundament for dette forår,” siger han.

Carljohan Eriksson står noteret for en enkelt A-landskamp for Finland.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE