Officielt: FCK forlænger med Boilesen

0

FC Købehavn meddeler på sin hjemmeside, at de har forlænget kontrakten med venstre backen Nicolai Boilesen frem til sommeren 2023.

I går forlængede FC København kontrakten med Rasmus Falk, og i dag har københavnerne så forlænget samarbejdet med endnu en profil.

Således skriver FCK på sin hjemmeside, at venstre backen Nicolai Boilesen, der har spillet hos løverne siden sommeren 2016, har skrevet under på en ny kontrakt, som løber indtil sommeren 2023.

“Da Nicolai kom til København, havde vi en opgave i at opbygge ham fysisk og få ham gjort til en spiller, der kan spille mange kampe på højt niveau hver sæson. Den opgave fik vi sammen løst, og han har de seneste sæsoner været en meget stabil og stærk spiller for os,” siger FC Københavns manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han har nogle andre kvaliteter, end andre FCK-backs har haft, med sin stærke teknik, blik for spillet og gode afleveringsevner. Han er utroligt rolig med bolden og et godt kort offensivt for os.”

26-årige Boilesen har en fortid hos den hollandske storklub Ajax.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE