Officielt: FCK forlænger med William Clem

0
Officielt: FCK forlænger med William Clem

Foto: Shutterstock

FC København har i dag forlænget kontrakten med 18-årige William Clem. Midtbanespilleren har fået en kontrakt til 2025.

Den i dag 18-årige midtbanespiller, William Clem, fik den bedst tænkelige fødselsdagsgave.

Han blev nemlig udstyret med en fuldtidskontrakt med FC København.

Clem har signeret en aftale, der gælder frem til sommeren 2025.

“Det er endnu engang en stor tilfredsstillelse, at vi kan lave en fuldtidsaftale med en af vores egne københavner-drenge. William har spillet i klubben siden han var U13-spiller, og i den forgangne sæson har han været en stor profil på vores succesfulde U19-mesterhold,” udtaler FCK’s udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Han er en moderne 6’er-type, og rent taktisk er han på et meget højt niveau, og han har samtidig en stærk personlighed. Han er en tillidsfuld teamplayer, der er et forbillede for andre fordi han er så målrettet, seriøs og villig til at lære.”

“Fysisk har han også store forudsætninger, og samtidigt er det også et stort udviklingsområde for ham de næste par år. Og når timingen er rigtig, er det vores fælles ambition at etablere William i førsteholdstruppen.”

Dagens fødselar glæder sig over den specielle fødselsdagsgave.

“Det er kæmpestort, og det er noget, jeg har kæmpet for lige siden jeg kom til klubben som 12-årig. Og det kunne ikke være meget bedre at fejre sin 18-års fødselsdag med en ny kontrakt. Det er noget, man næsten kun tør drømme om.”

“Selvom fremtiden nu er på plads, handler det om ikke at læne sig tilbage. Der venter fede kampe med U19-holdet i UEFA Youth League, så det bliver et spændende efterår for os. Og så gælder det bare om at klø på og udvikle mig.”

“På et tidspunkt kommer der forhåbentlig nogle træninger med førsteholdet – og så håber jeg på en dag at spille i Parken – det er selvfølgelig dét, man drømmer om.”

Officielt: Ligue 1-forsvarer skifter til West Ham
Avis: Topklub har budt over 10 mio. på AGF-komet

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE