Officielt: FCK-spillere og stab går ned i løn

0
Officielt: FCK-spillere og stab går ned i løn

Foto: Unisport

FC København har tirsdag oplyst, at spillere, trænere og den sportslige ledelsen har valgt at gå 20 procent ned i løn i de kommende to måneder.

FC København er den seneste fodboldklub i rækken, hvor dens ansatte vælger at gå ned i løn.

Således har den sportslige ledelse, trænerstabet samt alle spillere i Superliga-truppen valgt at gå 20 procent ned i løn i de kommende to måneder.

Beslutningen er blevet truffet sammen med klubbens hovedaktionærer og bestyrelsesformand, Bo Rygaard.

“Vi sætter stor pris på, at spillerne og den sportslige ledelse i klubben har valgt det her skridt for at give klubben bedre og mere bæredygtige forudsætninger i en vanskelig periode,” siger Rygaard til klubbens hjemmeside.

“Det viser, at vi står sammen om at komme sikkert igennem en kritisk situation og stå stærkere på den anden side.”

Hovedaktionær Lars Seier Christensen beskriver situationen således:

“Alle fodboldklubber og virksomheder er lige nu i en periode med stor usikkerhed. Derfor giver det god mening at være mest muligt på forkant,” siger Lars Seier Christensen til FCK’s hjemmeside.

“Det her tiltag fra spillerne og den sportslige stabs side viser, at vi alle har det samme mål: At få FCK bedst muligt gennem den her tid, så vi kan kaste al energi ind i at jagte succes, når fodbolden igen ruller.”

FC København er den første Superliga-klub til at gå ned i løn, grundet den nuværende corona-situation.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE