Officielt: FCK tager afsked med reservekeeper

0
Officielt: FCK tager afsked med reservekeeper

Foto: Shutterstock

FC København tager denne sommer afsked med den 39-årige reservekeeper Stephan Andersen, som ikke får forlænget sin kontrakt med Superliga-storklubben.

Danske Stephan Andersen har en lang fodboldkarriere bag sig, og han har med sine 39 år været godt rundt i både Danmark og Europa.

Nu er et kapitel imidlertid slut for den bundrutinerede keeper, som denne sommer forlader danske FC København.

Det oplyser hovedstadsklubben på sin hjemmeside torsdag formiddag.

39-årige Andersen har ageret reservekeeper i FCK i længere tid, og han får ikke forlænget sin kontrakt, som udløber i denne måned.

Målmanden har repræsenteret FCK siden sommeren 2014, hvor han kom til Superliga-klubben fra spanske Real Betis.

FCK-sportsdirektør Peter Christiansen takker Stephan Andersen for indsatsen.

“Vi kommer til at savne Stephan som en afdæmpet leder i hverdagen og hans engagement på træningsbanen, hvor han har leveret hver eneste dag. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, og han er altid velkommen hos os,” udtaler “PC” til FCK’s hjemmeside.

Keeperen nåede at spille 107 kampe for FC København.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE