Officielt: FCK’s Antonsson har forlænget til 2018

0

FC KøbenhavnFC Københavns forsvarsspiller, Mikael Antonsson, har i dag forlænget sin kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2018.

FC Københavns forsvarer, Mikael Antonsson, havde kontraktudløb med klubben efter denne sæson, men i dag kunne parterne forlænge samarbejdet. Den nye aftale gælder i de næste to år.

“Vi er rigtigt glade for, at Anton fortsætter hos os. Han er en vigtig mand for vores trup, fordi han om nogen kender kulturen i F.C. København og ved, hvad der bliver krævet for at spille i den her klub,” siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Han kender vores system på rygraden og lærer gerne fra sig. Han er meget bevidst om sin egen rolle og er indforstået med, at han ikke kommer til at spille alle kampe, men vi kan altid stole på ham, når der er brug for ham, og han holder stadig et meget højt niveau spillemæssigt.”

34-årige Antonsson har været FCK-spiller i de sidste seks år.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE