Officielt: FCM henter norsk landsholdsspiller

0

FC Midtjylland har sikret sig Harmeet Singh, der har underskrevet en treårig aftale med ulvene. 

Ekstra Bladet kunne tidligere i dag berette, at den norske landsholdsspiller, Hameet Singh, havde koblet sig på FC Midtjyllands trup, der er på træningslejr i Dubai.

Nu er den 25-årige midtbanespiller så også blevet præsenteret som ny ulv i flokken. ‘Den norske Iniesta’ – som han kaldes – har fået en treårig kontrakt.

“Det er lidt af et scoop, at vi kan hente ham til FC Midtjylland. Det troede jeg ikke var muligt, da transfervinduet åbnede,” siger Claus Steinlein, der er sportsdirektør i FCM, til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Harmeet er en dygtig midtbanespiller, der dækker flere positioner. Han er en stærk assists- og erobringsspiller og en spiller, vi har fulgt gennem længere tid.”

“Han har gjort det godt i Molde og er inde omkring det norske landshold. Så det er en spiller, vi er glade for at tilknytte vores trup,” slutter han.

Harmeet Singh kommer til heden på en fri transfer, da hans kontrakt med Molde udløb ved årsskiftet, og han glæder sig til udfordringerne i Herning:

“Det var dejligt at få kontrakten på plads. FC Midtjylland er en ambitiøs klub med en god fodboldfilosofi. De spiller en type fodbold, som jeg kan lide at spille, og jeg sikker på, at jeg kan udvikle mig i klubben,” siger midtbanespilleren, der blandt andet har vundet mesterskabet og spillet Europa League med Molde.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE