
Foto: Unisport
FC Midtjylland styrker forsvaret med Patrick da Silva Ferreira Souza, som er lejet i den brasilianske klub Flamengo.
18-årige Patrick har signeret en lejeaftale, som gælder frem til 2020 og den indeholder en købsoption.
“Patrick bliver en del af vores akademi, men skal også træne med Superligaholdet. Han skal tilvænnes, både på og uden for banen, og vi har i første omgang lejet ham for at vurdere potentialet i vores miljø over længere tid. Han er fysisk stærk og hurtig, og så har han et rigtig godt venstreben,” siger sportschef Svend Graversen i en pressemeddelelse.
Ifølge Ekstra Bladet, så lyder købsoptionen på 13 millioner kroner.