Officielt: FCM-talent forlænger til 2021

0

FC MidtjyllandFC Midtjyllands midtbanetalent, Mikael Anderson, har i dag forlænget sin kontrakt, så den løber i fem år.

FC Midtjylland har i dag sikret sig papirer på den 18-årige Mikael Anderson, så parterne har kontrakt med hinanden frem til sommeren 2021.

“Vi er sikre på, at Mikael er en fremtidens spiller i FC Midtjylland. Han er en knægt med store drømme og store visioner. Nu skal han først og fremmest over sit skadesforløb. Han skal tilbage i 100 procent topform, og der skal både han og vi have tålmodighed,” siger sportsdirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Men Mikael har vist, når han har trænet med superligaholdet, at han har nogle spidskompetencer, som vi er sikre på, vi kan få glæde af i FC Midtjylland. Han har gode driblefærdigheder og er afslutningsstærk. Og så er han en spiller, der elsker at komme ind og afslutte.”

Anderson har stadig til gode at debutere for førsteholdet, men han deltog på Superliga-holdets træningslejr i januar, hvor han samtidig fik scoret mod IFK Göteborg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE