Officielt: FCM-wing rykker til spansk fodbold

0
Officielt: FCM-wing rykker til spansk fodbold

Foto: Unisport

La Liga-klubben Cadiz har skrevet kontrakt med den australske landsholdsspiller Awer Mabil, som har kontraktudløb i FC Midtjylland denne sommer.

Helt tilbage i sommeren 2015 hentede FC Midtjylland den australske offensivspiller Awer Mabil, men efter næsten syv år er han nu fortid i FCM.

Således bekræfter La Liga-klubben Cadiz på sin hjemmeside fredag morgen, at de har hentet 26-årige Mabil på en fri transfer.

Det fremgår også, at han har skrevet under på en fireårig kontrakt, og Cadiz har dermed papir på ham frem til sommeren 2026.

Awer Mabil optrådte ikke for FC Midtjylland i foråret, fordi han var sendt til tyrkiske Kasimpasa på en lejeaftale.

Samlet set nåede australieren at spille 145 kampe for Superliga-topklubben, hvor han bidrog med 20 mål og 30 assists.

26-årige Mabil står desuden noteret for 22 landskampe for Australien med seks mål til følge, efter han fik sin debut tilbage i oktober 2018.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE